Historien om Huguenot Korsets tilblivelse

af Kristian og Stine Honoré

Huguenot korset blev til under tragiske omstændigheder.

Under forfølgelsen af Huguenotterne i Frankrig samledes man ofte i al hemmelighed—skjult i huler for at afholde gudstjenester, dåb eller bryllup.

En dag i Cevennes—et område i det sydlige Frankrig—midt under et bryllup for fire unge par, blev Huguenotterne overrasket af Franske dragoner, som tog to af brudeparrene til fange.

I den nærliggende by blev de fire unge stillet over for valget om at konvertere til den katolske tro eller brænde på bålet. De fire unge valgte at stå ved deres tro og derved forblive Huguenotter.

På byens markedsplads blev fire bål forberedt og de unge brudepar blev bundet, så de kunne se hinanden. Der stod de og sang til deres guds ære—selv da flammerne stod omkring dem.

Under denne skrækkelige seance råbte en kvinde i mængden pludselig: "Jeg kan se flammerne stige til himmels, hvor de flokkes under en mægtig kuppel af ild båret af de fire bål. Jeg kan se et kors af ild, og fra dets midte skyder flammerne mod nord, syd, øst og vest—Morgenstjernen. Vor Herre Jesus Kristus' tegn. Tak Vorherre! Han er med os til det sidste".

En smed fra Nîmes—by tæt på middelhavet—så og hørte alt hvad kvinden havde sagt, og han skabte ud fra kvindens beretning en medaljon som blev bygget op omkring det kendte Malteserkors (Korsriddernes symbol). Som det også ses på tegningen, er korsets fire arme samlet i midten i en lille cirkel som symboliserer flammerne—yderst fire liljer, som symboliserer Frankrig. Mellem korsets fire arme og liljerne ses fire hjerter, der symboliserer de fire unge og deres kærlighed.

Denne medaljon—eller dette kors—blev Huguenotternes symbol.

Senere blev duen en del af medaljonen som symbolet på Helligånden. Efter de grufulde forbrydelser og fordrivelsen af Huguenotterne blev duen erstattet af en perle som symboliserer en tåre.

Huguenotternes kors er et symbol på religiøs loyalitet—en tro stærkere end frygten for bålet.

Efterkommere af Huguenotterne må ikke glemme deres rødder, men ej heller tro at deres religion er mere berettiget end andre folkeslags religioner.