"Lille Mor" - Mor - Far

Pandrup i februar 1982. Ejner Honoré

Jeg skal forsøge at give en kort beskrivelse af mor og far, sådan som de li talt det, og sådan som jeg selvoplevede dem.

Fars første kone, Augusta Johanne Kathrine Henningsen, som vi børn kaldte "lille mor", har jeg aldrig kendt, så hvad jeg kan fortælle om hende, er noget jeg har fået fortalt.

Far er født i Dronningensgade li. 55 i Fredericia, hans far var væver. Huset, far er født i, står der stadig, og er blevet pænt restaureret.

Det var meningen, at far også skulle være væver, og jeg mener, han havde prøvet at sidde ved vævestolen, men det indelukkede og stillesiddende arbejde Vi noget for ham. Han måtte have et mere aktivt arbejde, og han kom i mølleri Voldmøllen i Fredericia. Voldmøllen lå på den plads, hvor nu "Købestævne ger.

Jeg tror, far var glad for sit arbejde og sit fag, jeg har aldrig hørt ham klagl om arbejdsdagen var lang og hård.

Når vinden blæste, skulle møllen gå, enten det var nat eller dag. Forøvrigt tror jeg ikke, man klagede så meget dengang, som man gør nut arbejdet og tidernes ugunst.

Far arbejdede på "Voldmøllen", også efter læretidens udløb, men korns på en mølle i Middelfart, og - såvidt jeg ved - har han ikke haft andre arbejd! ser som ung møllersvend.

Omkring 1900 blev far gift med Augusta Johanne Kathrine Henningsen, I overtog Egholt mølle.
Egholt mølle var en lille vindmølle, og der var dengang ingen hjælpemot( Fars første kone døde i 1908 efter at have født 3 børn, og - såvidt jeg har fået oplyst - døde hun efter 4. barns fødsel. Godt et års tid efter giftede far sig igen, denne gang med vores mor, KaroliJj fie Thomassen fra Amstrup.

Far og mor blev på Egholt mølle til 1918. Møllen gennemgik en god udvikl de 18 år, far havde den. Der blev bygget to nye pakhuse og et motorhus til, °l blev indlagt petroleumsmotor. Så var man ikke mere så afhængig af vinden: kunne være meget ustabil.

Der har altid skullet bruges mange penge, når man handlede med korn og foder- stoffer, og jeg tror ikke, far havde mange penge, men han kunne altid låne penge, for han betalte altid tilbage til den aftalte tid, selvom han måtte ud at låne et andet sted, for at klare det første lån. Jeg ved også at far var stolt af, at han kunne få diskonteret veksler i National- banken, og det var der ikke alle og enhver, der kunne. Jeg tror, at far var ærlig og redelig i al sin færd, og nød almindelig agtelse og respekt. Grunden til at mor og far solgte møllen i Egholt, var nok den, at far syntes, han måtte have en større virksomhed og måske også en større fortjeneste. Vi var efterhånden blevet en stor familie. Men det var med en vis vemod, vi forlod Egholt. Både mor, far og alle vi børn, havde mange gode venner der, som vi måtte sige farvel til.

Det blev dog en stor oplevelse for os at komme til Nr. Bjært mølle. Det var en betydelig større mølle, og så var der bageri til.

Det var mit indtryk, at både mor, far og alle vi børn, havde særdeles gode kår i Nr. Bjært.
Jeg mindes, der har været krisetider, hvor far har tabt penge og økonomisk haft det svært, men vi har aldrig mærket det alvorligt.

Far har aldrig interesseret sig for offentlige tillidshverv, men jeg husker, at han havde noget med et kommunalt kornnævn at gøre, og han var en tid formand for en kommunal hjælpekasse.
Jeg tror for øvrigt, at både mor og far var meget hjælpsomme overfor deres medmennesker på mange forskellige måder.

Min ældste bror Henning blev valgt ind i Eltang-Vilstrup sogneråd og blev kommunekasserer.
Far og mor blev på møllen til den 1. maj 1936, hvor Kirsten og jeg blev gift. Henning og jeg overtog den 1. maj 1936 møllen og bageriet i forpagtning. Mor og far flyttede så ned i det hus, som var blevet bygget en del år i forvejen, da Eva og Henning blev gift.

I 1941 købte Eva og Henning møllen og bageriet i Nr. Bjært, og Kirsten og jeg købte bageriet i Pandrup.

Henning døde i 1943, og Eva drev så virksomheden videre i et par år, men så blev den solgt.
Mor døde i 1944, og søster Marie blev hjemme og passede huset for far, indtil han døde den 20. juni 1961.

Far blev knap 86 år gammel. Han havde levet et langt og virksomt liv.

Fars første kone, Augusta Johanne Kathrine Henningsen, var født den 14/9 1879 i Dronningensgade 46 i Fredericia, og hendes hjem står der endnu.

Jeg husker tydeligt bedstefar og bedstemor, for sådan kaldte vi, der var børn af andet ægteskab, dem også. Bedstefar var natvægter på Blok og Andreasens klæde- fabrik i Fredericia.
Det var et par elskelige mennesker, som vi alle holdt meget af, og vi børn var ofte
på ferie hos dem.

Efter "lille mors" død kom søster Ellen i hjemmet hos bedstefar og bedstemor, j og blev der til hun blev gift.

Far og "lille mor", som vi kaldte hende efter hendes død, blev gift da de købte Egholt mølle omkring 1900. De fik hurtigt efter hinanden 3 børn, men "lille mor"( døde - efter endnu en fødsel - den 16. januar 1908 og barnet døde også.

Far stod så alene tilbage med 3 små børn.

Fars anden kone, Karoline Sofie Thomassen, kom så straks efter til Egholt mølle som husbestyrerinde. Hun var en søster til fars svoger, onkel Byrge i Fredericia.

Godt et år efter "lille mors" død giftede de sig.

Mor var født den 2/7 1880 i Amstrup, og hendes far var smed, og hendes mor var kogekone. Mor havde lært husholdning på et par store herregårde - Aakjær og Barritsskov - som ligger omkring Odder.

Senere var mor husjomfru på "Elisabethsminde" i Viuf ved Kolding.

Mor havde således gode forudsætninger for at passe hus og børn. Jeg tror også mor var en god og dygtig husmor.

Hun var en god mor for os børn, og det er mit indtryk, at mor og far levede lykkeligt og harmonisk sammen.

Jeg føler, vi har .haft et godt hjem. Vi. fik en fornuftig opdragelse og fik lært at bestille noget. VI fik lært at forstå, at VI havde pligter og lært at lyde.

Far var nok den mest autoritære i sin opdragelse, mor den milde og overbærende, men jeg tror ikke, de var uenige om vores opdragelse.

Mor døde den 3/12 1944.

FarLille mor - Augusta Johanne Kathrine HenningsenMor