Fredericia-koloniens historie 

For at få lidt indsigt i vore forfædres verden, har vi afskrevet en artikel fra et lille tidsskrift, som den reformerte menighed udsendte omkring årene 1940-1950.

Artiklen belyser kort årsagen til, at vore forfædre forlod deres fædreland Frankrig, og for en tid flakkede om i Europa, inden de slog sig ned i Fredericia.

Artiklen er skrevet af Alfred Devantier under overskriften: Fredericiakolorifens historie. 

Den 29. september 1719 ankom de første huguenotter til Fredericia fra Brandenburg, hvor de efter flugten fra Frankrig, og et kort ophold i Pfalz, havde bosat sig.

Den reformerte lære havde i Calvins (1509-64) udformning vundet stor udbredel- se i Sydfrankrig og i hans hjemegn Picardiet, i egnen omkring Calais, belgisk Flandem og Hainaut. Derfra bredte læren sig ud i de katolske egne.

Efter religionskrigen havde de reformerte af Henrik den IV fået fri religions- øvelse og betydelige rettigheder ved et edikt, udstedt i Nantes 1596. Menighederne var fast organiseret med et forstanderskab (konsistorium) bestående af præster, ældste og diakoner, der varetog menighedens åndelige og timelige fornødenheder. Menighederne stod fast sammensmeltet til en enhed, der gjorde dem uafhængige og selvhjulpne.

Siden Richelius' tid havde huguenotkirken ikke nogen samlet politisk magt i Frankrig. Menighederne stod ved lære og organisation i modsætning både til den katolske kirke og den katolske stat. Dannede en stat i staten, der var en vederstyggelighed for den enevældige hersker. Deres religion bekæmpedes først og fremmest af jesuitterne.

Straks da Ludvig den XIV overtog regeringen efter Mazarins død i 1661, blev halvdelen af de reformerte templer (kirker) nedrevet. I 1679 skrev Mointenan: "Hans majestæt tænker alvorligt på kætternes omvendelse, og vil om kort tid arbejde grundigt dermed".

Det kom til at passe. De hårdeste midler kom snart i anvendelse, man fratog de reformerte, ved lov, visse borgerlige rettigheder. Den 15/10 1685 ophævedes det nantiske edikt, og nu truedes med strenge straffe, halshugning og galejerne de reformerte præster og lægfolk, der ville flygte, eller ikke rettede sig efter, at kongen havde forbudt deres "foregivne reformerte religion".

Blandt de hundredtusinder, der nu flygtede fra Frankrig, var størstedelen af vore forfædre. 

Alfred Devantier.